Det er selskabernes måde at belønne dig på – her er, hvad du skal vide

Man ser det ikke, og det er svært at lave en direkte kobling til aktiekursen. Men aktietilbagekøb er igen på dagsordenen hos flere selskaber. Store børsnoterede danske virksomheder tilbagekøbte i 2023 egne aktier for et betydelig større beløb end i tidligere år. De tre giganter Novo Nordisk, A.P Møller - Mærsk og DSV har i de seneste tre år købt egne aktier for 165 milliarder kroner. Det er tre fjerdedele af de danske selskabers samlede aktietilbagekøb. Når et selskab laver aktietilbagekøb, vil det sige, at det køber egne aktier tilbage fra sine aktionærer. Det er en måde for selskabet at returnere kapital til aktionærerne. Udbytte er derimod blot en andel af selskabets overskud, som bliver udbetalt til aktionærerne. Det er altså en anden måde for selskabet at betale kapital til aktionærerne. Senest har Danske Bank i forbindelse med sit kanonregnskab for andet kvartal meldt ud, at de over den kommende årrække vil udlodde mere end hele 75 milliarder kroner til aktionærerne. Og for første gang siden 2018 skal en del af den udlodning ske som aktietilbagekøb. Ifølge visse analytikere kan størrelsen på tilbagekøbsdelen nærme sig omegnen af 30 milliarder kroner. Også techgiganten Apple meldte tilbage i maj ud, at virksomheden ville lancere det største amerikanske aktietilbagekøbsprogram nogensinde på cirka 750 milliarder kroner. Det var på det givne tidspunkt fire procent af alle udestående Apple-aktier, selskabet ville købe tilbage. Googles moderselskab, Alphabet, har også sagt, at man vil udbetale sit første udbytte nogensinde og tilbagekøb af aktier til en værdi af omkring 480 milliarder kroner. Selskabernes lyst til at købe egne aktier synes altså større end tidligere. Spørgsmålet er, hvad man som investor skal være opmærksom på, når de virksomheder, man har lagt sine penge hos, vælger at købe egne aktier tilbage eller betale tilbage i udbytte. Et positivt signal fra virksomheden Selvom både tilbagebetaling af aktier og udbytte er en måde at belønne aktionærer på, er der en afgørende forskel, hvis du spørger professor i finansiering ved Copenhagen Business School (CBS) Ken L. Bechmann. »Den skattemæssige behandling er meget forskellig i de to typer. Udbytter bliver beskattet straks, mens man kan udskyde aktieavancebeskatningen ved aktietilbagekøb,« siger Ken L. Bechmann. Når et selskab køber aktier tilbage, får man nemlig ikke bare penge i hånden, som når der udloddes udbytter. Derimod er en af virkningerne ved et aktietilbagekøb, at aktiekursen understøttes eller sågar presses op. Hvis du er aktionær, og det selskab, du har investeret i, vælger at lancere udbyttebetaling og aktietilbagekøb, skal du ifølge Ken L. Bechmann se det som et godt tegn. »Der er både empiri og teoretiske modeller, der viser, at det er et positivt signal, når virksomheder betaler penge til deres aktionærer. Det viser overskud over for investorerne,« siger han og tilføjer: »Der er en del, der argumenterer for, at signaleffekten er endnu stærkere, når man anvender udbytter, fordi det på en måde er mere synligt. Aktietilbagekøb forpligter ikke på samme måde, og det sker mere i det skjulte. En aktionær ved jo reelt ikke, om aktien ryger tilbage til virksomheden, når vedkommende sælger aktien.« Her bør du være opmærksom Dog er der en særlig ting, du som investor skal være opmærksom på, mener Per Juul, der står bag formueforvalteren Juul Value Invest. Det er nemlig ikke altid, det kun er et plus, når selskaber udlodder aktier. Størrelsen på udlodningen kan nemlig have betydning for, om det i det hele taget giver mening at sende penge tilbage til aktionærerne. »Man kan godt opfatte det sådan, at udlodning er et tegn på styrke og soliditet. Men virksomheden kan jo bare sætte udlodningen så lavt, at selskabet er sikre på at kunne betale det. Så er det til gengæld ikke særlig meget værd,« siger Per Juul. I forlængelse af det budskab mener Ken L. Bechmann, at man som investor skal være opmærksom på, hvor disciplineret virksomheder er i forhold til reelt at gøre, hvad de siger, når de laver vilde udmeldinger om, hvor meget de vil betale i udbytte eller aktietilbagekøb. »Amerikanske selskaber bliver ofte kritiseret for, at de kun ender med at udbetale halvdelen, når de har sagt, at de vil udbetale et tårnhøjt beløb i aktietilbagekøb eller udbytte,« siger CBS-professoren. Da Carlsberg tidligere i juli opkøbte den britiske læskedrikkoncern Britvic for mere end 29 milliarder kroner, valgte man at suspendere et planlagt aktietilbagekøb på en milliard kroner, men virksomheden beholdt en udbyttebetaling på 27 kroner pr. aktie. Det kan hænge sammen med det, som Ken L. Bechmann kalder for »klienteleffekten«. Mange investorer vælger nemlig at investere udelukkende i selskaber, der løbende betaler udbytte til aktionærerne. For selvom aktietilbagekøb også kan være værdiskabende for aktionærer, så er udbytterne mere synlige. En annullering af udbyttebetalinger kan derfor skubbe bestemte typer af investorer væk. Så meget køber de tilbage Selvom selskaber køber aktier tilbage på samme måde, kan der være forskel på, hvordan det påvirker handelsaktiviteten. Det viser en gennemgang, som Berlingske har foretaget med en række danske selskaber. Eksempelvis viser gennemgangen, at den danske transportgigant DSV siden lanceringen af det nuværende aktietilbagekøbsprogram i april har stået for fire procent af handelsaktiviteten i aktien. I isoleringskoncernen ROCKWOOL er det seks procent, mens det hos servicegiganten ISS er syv procent. Men hos Sydbank er det siden lanceringen af det nuværende aktietilbagekøbsprogram i marts hver ottende aktie, som er blevet handlet som del af tilbagekøbsprogrammet. Siden Danske Bank lancerede sit aktietilbagekøbsprogram i februar, er det hver tiende handel, som har været en del af programmet. Det er altså en ikke ubetydelig understøttende hånd, som aktietilbagekøbene giver til aktiekursen. Men der kan også være en anden fordel for selskaberne – og i særdeleshed bankerne. For udlodningerne reducerer selskabernes egenkapital. Og netop egenkapitalen er et vigtigt måltal for mange banker. Mere konkret måler mange banker sin lønsomhed ud fra egenkapitalens forrentning. Og en lavere egenkapital vil alt andet lige give en bedre egenkapitalforrentning. Endnu større effekt har det, hvis selskabet vælger at annullere de tilbagekøbte aktier. Det vil nemlig reducere antallet af udestående aktier. Det vil øge en række nøgletal, blandt andet analytikerfavoritten indtjening pr. aktie, også kaldt EPS. https://www.berlingske.dk/oekonomi/det-er-selskabernes-maade-at-beloenne-dig-paa-her-er-hvad-du-skal-vide